Vestbredden og Kongernes Dal Luxor

 

Vestbredden Luxor

Vestbredden af Luxor er et af de vigtigste arkæologiske steder i hele verden. Den er endnu mere spændende end Øst Bredden. En perlerække af faraoniske dødetempler samt dekorerede grave til adelsmænd og arbejderne’Landsbyen af Deir El Medina´ tiltrækker rejsendes opmærksomhed.

Vestbredden er også indgangen til den fantastiske Kongernes Dal, som var grund til at mange har kaldt hele området ved det same navn.

Selv om de fleste af besøgende til Luxor byen stadig fortrækker at bo på Øst Bredden, er der et stigende antal turister der synes Vestbredden er en god bolig mulighed – når du er vågen, ingen grund til at krydse floden for alle seværdighederne er lige ved siden af dig

Vestbreddens begravelsesplads kan opdeles i et antal zoner og sub – zoner, hvoraf Kongernes Dal er kun én zone. Den nordlige del af Vestbredden tættest på Nilen er kendt som Adels grave, men den kan opdeles i omkring 6 forskellige sub – zoner.

• Fjerneste mod nord er et område kendt som El – Tarif, hvor de store, række grave blev hugget i klippen fra begyndelsen af Det Mellemste Rige og slutningen af Den anden mellemliggende periode.
• Syd for El – Tarif ligger Dra Abu El – Naga, som er en bjergskråning med omkring 80 nummererede grave, de fleste tilhører præster og embedsmænd i det 17. og det dynasti, bl.a. nogle herskere fra det 17. dynasti.
• Sydvest for Dra Abu El Naga er et område kaldet El Asasif, hvor der er 40 grave, de fleste fra Det Nye Rige og resten tilhører senere perioder.
• Syd for El – Asasif ligger El – Khokha, en bakke med 5 grave fra Det Gamle Rige og 53 nummererede grave fra de 18. og 19. dynastier.
• Vest for El – Khokha er Sheikh Abdel – Qurna, er en bakke, som er kaldt efter en mytisk muslimsk sheik, og har 146 nummererede grave, hvoraf de fleste fra det dynasti. Her finder man nogle af de smukkeste private grave på Vestbredden.
• Endeligsyd for Sheik Abd El – Qurna og tæt på templet Merenptah er Qurnet Murai, er en bakke med 17 nummererede grave, de fleste dateres til Ramesseum perioden. Hvor der er formentlig tusindvis af grave i disse områder, har ægyptologer kun udforsket og nummereret i alt omkring 800 af dem.

Nord for Sheik Abd El – Qurna er Deir El – Bahari, kendt som det nordligstekloster, og omfatter HatshepsutogMentuhotep templer

Længere mod vest ligger den højeste top i Theben bjergkæde. Dette er Qurn, som oversæt fra arabisk til at betyde “horn”. Ved dette bjerg nordlige base, ligger Kongernes Dal, adskilt fra de øvrige gravpladser på Vestbredden. Dalen er delt til 2 dele, den østlige og den vestlige dal

Der findes 62 nummererede grave sammen med en række ufærdige grave, som er kendt for ægyptologer indtil nu. Det var det sidste hvilested for mange konger fra Det Nye Rige

Syd for Kongernes Dal, og tættere på Nilen ligger Dronningernes Dal. Der er omkring 80 nummererede grave i dette område blevet fundet af Italiener, formentlig den mest berømte af dem er, at dronning Nefertari.

Mange af disse grave blev brugt til kongernes familiemedlem bl.a. prinser, prinsesser og embedsmænd.

Sydøst for Dronningernes Dal ligger Deir El – Medina, der er ruiner fra arbejdernes landsby, hvor håndværkere og kunstnere, der havde hugget og dekoreret gravene. Det er et meget vigtigt område for ægyptologer, fordi den har afsløret mange hemmeligheder og svaret på mange spørgsmål. Det omfatter også nogle vidunderlige og smukke grave.

 

Langs ved den frugtbare del af Vestbredden findes mange templer og andre monumenter. Det sydligste monumenter på Vestbredden er Deir El – Medina templet og slot, der tilhørte Ramses III, mens det nordligste tempel tilhørte Seti I

 

Mellem begge 2 templer, ligger mange andre templer på Vestbredden bl.a. Ramesseum, Thutmosis III, Amenhotep II, Hatshepsut og Merenptah, der var bygget af de enkelte konger eller dronninger og blev kaldt dødetempler.

 

Kongernes dal Luxor

Kongernes Dal eller Dalen af kongernes porte lige som araberne kaldte det, da de kom til Ægypten i 641 e.Kr.. Var en begravelsesplads til de ægyptiske faraoer i næsten 500 år fra 16. til 11. århundrede f.Kr., præcis fra 1539 f.Kr. til 1075 f.Kr., og indeholder mindst 63 grave. Dalen var begyndt med Thutmosis I, og afsluttet med Ramesses X eller XI.

Dalen blev en kongelig begravelsesplads til faraoer som Tutankhamon, Seti I og Ramses II, samt dronninger, ypperstepræster og andre eliter i det 18., 19. og 20. dynastier.

Kongernes Dal var også en gravplads til de foretrukne adelmænd sammen med deres hustruer og børn samt børnene til faraoer indtil dronningernes dal blev påbegyndt under regerings tid af Ramses I (ca. 1300 f.Kr.)

Toppen er kendt på arabisk som El Qurn, der betyder horn på dansk, men i oldtiden var kendt som Dehent. Toppen var helligt for gudinderne Hathor og Meretseger “den, der elsker Stilhed”.

Dalen er delt til 2 dele, Den vigtigste østlige dal, der var kaldt i oldtiden TA AAT, eller “Den Store Plads,”, hvor de fleste af de kongelige grave var hugget, og den større, vestlig dal, hvor kun nogle få grave blev fundet

De gamle ægyptere kaldt kongernes dal TA SET eller TA MAAT, der betyder Pladsen af Sandheden eller Landet af Seth

Arbejderne i Deir El Medina, som i generationer, siden deres samfund blev etableret, kunne de nå dalen i ca. 30 minutter ved at gå langs de stejle bjergstier.

Gravene i Kongerne dal på vestbredden Luxor:

 Efter nederlaget af Hyksos og genforeningen af Ægypten under Ahmose I, begyndte thebanske herskere til at konstruere dekorerede grave, som ville afspejle deres vej til paradiset.

Ahmose og hans søn Amenhotep I havde sandsynligvis bygget deres grave i gravpladsen af Dra Abu El Naga.

Den første kongelige grav i dalen tilhørte til Thutmosis I, da rådgiver Ineni nævnte i hans grav, hvad han rådede sin konge til at placere sin grav i øde dal.

“Jeg så på udgravningen af klippe-grav til hans majestæt, alene, ingen ser, ingen hører.

Kongernes Dal indeholder 63 grave og skjulte kamre indtil nu, den sidste grav eller skjult kammer blev fundet i 2005, er kaldt i dag KV 63. De blev udgravet af ægyptologer og arkæologer fra mange forskellige lande. Gravene er også varieret i størrelsen fra KV54, som et simpelt hul, til grav KV 5, som er dalens største grav, et stort kompleks grav med 120 gravkamre til Ramses II børn.

Gravene er også varieret i længden fra KV 62 (Tut Ank Amon), som er dalens mindste grav til KV 17, som er dalens længste grav ca. 180 m lang, der tilhører Seti I. Længden er varieret fra en til en anden farao, grund til regerings tid af hver farao

Gravene i kongernes dal var aldrig færdiglavet eller dekoreret for arbejdet i kongernes dal var et langsigt projekt, der skulle begynde når farao sad på tronen og slutte da de døde. Da faraoen død, havde arbejderne haft kun 70 dage til at færdiggøre gravene, under mumificerings tid men de kunne ikke nå det.

Alle de ufærdige grave havde hjulpet os med at forstå og følge med arbejdsplan, kunst, arbejdsopgave og teknikken, som blev brugt til at hugge gravene ud af klippen og dekorere dem

Væggene i gravene er dækket med skulpturelle og malet med forskellige scener, der skildrer den døde konge sammen med andre guddomme, især guder af underverden, og med illustrerede magiske tekster, der ligner dem, der findes i begravelses papyrus (Bog af Døden), som er lavet specielt til at hjælpe ham med hans rejse om natten.

Der var en række af disse tekster; de repræsenterer forskellige synspunkter og emner om efterlivet, hvor kongen måtte gennemgå mange prøver og overvinde farer.

Alle de forskellige synspunkter, emner og teorier var samlet i mange forskellige bøger, bl.a. Amduat eller ” det, hvad der er i Underverden” på dansk, hvor, kongen rejser på en båd af solguden Re gennem 12 divisioner, der repræsenterer de 12 timer om natten.

Alle de tidligste grave blev dekoreret med mange scener fra Amduat men siden regerings tid af konge Horemheb blev gravene dekoreret med Bogen af Porte, der viser solguden Re passerer gennem tolv porte, der deler natten tid. Gigantiske slanger bevogte portalerne, hvorigennem solen skal passere nogle mærkelige dæmoner, som vil hindre solens båd.

Sent i det19. dynasti en tredje bog blev brugt Bogen af Huler, der delte underverden i massive huler indeholder guder og afdøde venter på solen til at passere igennem og gendanne dem til livet, en komplet udgave ses i graven af Ramses VI.

I graven af Ramses III, finder man en fjer bog Bogen af Jorden, hvor underverden er opdelt i 4 divisioner, hvor sol skive bliver trukket fra Jorden ved Naunet.

Andre grave omfatter andre bøger f.eks. ”Bogen af Dag” og “Bogen af Nat“, som skildrer Nut, himlen – gudinde, spredt ud over himlen såvel som “Bogen af Himlens Ko“, hvor Nut transformeres ind i en ko på hvem Re stiger til firmamentet. Astronomiske tal dekorerer lofterne for adskillige gravkamre.

Gravkamres loft blev også dekoreret (fra begravelsen af Seti I og frem) med, hvad blev kaldt som Bogen af Himlen, hvilket igen beskriver solens rejse gennem tolv timers nat. Igen fra Seti I tid, den litani af Re, en langvarig hymne til solguden begyndte at dukke op.

Gravene var forberedelserne til den næste verden, hvor mennesker blev lovet at fortsætte liv og faraoer forventedes at blive ét med guderne. Mumificering blev brugt til at bevare kroppen, så den afdødes evige sjæl ville være i stand til at genoplive det i efterlivet.

Hver grav var forsynet med udstyr, der vil muliggøre en fortsat eksistens i efterlivet i komfort. Også til stede i Gravene var rituelle magiske genstande, såsom Shabtis og guddommelige figurer. Noget udstyr blev det, som kongen kan have brugt i deres levetid (Tutankhamons sandaler for eksempel), og nogle er specielt bygget til begravelse.

Gravene var også godt forsynet med alle de materielle goder en lineal kan have behov for i den næste verden. Skatte-lignende de gyldne masker fundet med King Tutankhamun er blændende, men gravene indeholdt også den mere verdslige.

“De omfattede møbler, tøj (selv undertøj), og smykker. Gravene blev også godt klargjort med nok mad og drikke, herunder vin og øl, for kongelig fest i den næste verden, såvel som hellige genstande betød at hjælpe den afdøde opnå evigt liv, ja stillede kammerater.

Vi finder også kæledyr begravet i nærheden, Jagt hunde, bavianer og gazeller

 Historien of ægyptologi i Kongerne dal på vestbredden Luxor:

Faktisk blev alle gravene i dalen ryddet ud i antikken. Nogle havde været delvist røvet under Det Nye Rige, specielt under finanskrisen i slutningen af regerings tid af Ramses III.

I det 21. dynasti blev alle grave systematisk blottet af deres indhold, som var et forsøg for at beskytte de kongelige mumier, flytte dem til et sikkert hemmeligt sted og at genbruge de fine gravudstyre i de kongelige skatkamre.

I det 1. århundrede f.Kr., havde de klassiskegræske rejsende StraboogDiodorrejsenderapporteret 47 grave, hvoraf dengang kun 17menes at være ikke ødelagt, da mange adskilligegraveblev genbrugtafkoptiskemunke,som flygtede væk fra romerne, boede i gravene og forlod deresegneinskriptioner og graffiti på væggene.

Mange af gravenes graffiti var også skrevet af disse gamle turister eller rejsende. Den franske forsker Jules Baillet talte mere end 2100 græsk og latin graffiti, sammen med et mindre antal i fønikisk, cypriotiske, Lyian, koptisk, og andre sprog.

Den tidligste daterbare graffiti i dalen blev fundet i graven af Ramses VII, der kan dateres til året 278 f.Kr., og den senest, var efterladt af en guvernør i Øvre Ægypten, er dateret til 537 e.Kr..  Næsten halvdelen af disse graffiti blev fundet i KV 9 til Ramses VI, der blev anset for at være den legendarisk Memnon selv.

Efter araberne kom til Ægypten i 641 e.Kr., interesse i dalen forsvandt. Det var først i slutningen af det 16. århundrede, der endnu engang rejsende begyndte igen at dukke op.

I 1668 besøgte Fader Charles Francois “stedet for de mumier”. En anden franskmand, Fader Claude Sicard, leder af Jesuit Mission i Kairo, der rejste til Ægypten mellem 1714 og 1726 og besøgte dalen i 1708 og nævnte 10 åbne grave bl.a. KV 2 til Ramses IV. Han skrev om de omfattende kalkmalerier og deres farver.

Sicards noter for det meste blev desværre tabt, og dermed den første offentliggjorte signifikante hensyn til dalen blev overladt til en englænder ved navn Richard Pococke i 1743, der bemærkede åbenbart tegn på omkring 18 grave.

I 1768 en skotte ved navn James Bruce besøgte Luxor og udforskede dalen. Han besøgte gravene af Ramses IV og Ramses III, fremover kendt som “Bruces Grav.” Det vigtigste element i den sidstnævnte grav, for Bruce, var fresco scener af tre harper.

William George Brown besøgte dalen i 1792, og han forlod sit navn i graven af Ramses III. Brown har også beskrevet en række grave, som han kunne besøge, hvoraf tre ikke enige med beskrivelser af Richard Pococke.

I 1799 medlemmer af Napoleons ekspedition til Ægypten især Dominique Vivant tegnede kort og planer på de kendte de grave, og for første gang bemærkede Den Vestlige Dal, hvor Prosper Jollois og Édouard de Villiers du terrage registrerede placeringen af grav Amenhotep III, eller WV 22.

Deskription de l’Égypte indeholder to bind (ud af i alt 24) i området omkring Theben.

Europæisk udforskning fortsatte i området omkring Theben i det 19. århundrede, en af disse store udforsker var Jean francois de Champollion, der tydede hieroglyffer tidligt i 1822 ved hjælpen af Rosetta Stenen, og dermed åbnede han døren til en større forståelse af livet for disse mennesker.

Champollion og hans kammerat Rossellini fjernede to scener fra graven af Seti I, som de bragte til Louvre og til et museum i Firenze.

Tidligt i dette århundrede, blev området besøgt af Giovanni Belzoni, var den første moderne æra europæisk at besøge Kongernes Dal. Han arbejdede for Henry Salt (generalkonsul i Ægypten i 1816).

Blandt andre skatte, havde Belzoni fjernet fra Ægypten sarkofag af Ramses III fra “Bruces Grav“, og det ligger nu i Louvre og Fitzwilliam museer.

Til gengæld, havde Belzoni bekræftet tilstedeværelsen af de 47 grave, der blev nævnt af de klassiske forfattere, og tilføjet yderligere 8 grave til denne liste, bl.a. kong Ay West Dalen (WV23) i 1816, og Seti I (KV17) i 1817, Prins Amenherkhepshef, og Ramses I.

Ved slutningen af hans besøg erklærede Belzoni at alle gravene var blevet fundet. Samtidigt arbejdede i kongernes dal en stor rival for Belzoni og salt, og det var Bernardino Drovetti, der var den franske generalkonsul.

Efter Belzoni begyndte forskere at registrere og studere, hvad der blev fundet i dalen, hvoraf disse forskere var John Gardner Wilkinson, der var født i Chelsea, England i 1797, og havde udgravet i dalen i 1824 og i 1827-28. Det var Wilkinson, der havde tildelt et nummer til hver grav indgangen, som stadig ses i dag.

James Burton var samtidigt med Wilkinson i Theben. Han begyndte at rydde graven KV20, men han måtte opgive på grund af “dårlig luft”, graven blev senere bevist af Howard Carter til at tilhøre Thutmosis I og Hatshepsut.

Burton begyndte også en overfladisk undersøgelse af graven, som blev senere kaldt KV5. Denne grav ville vente indtil det 20. århundrede til at bevise sig selv som den største grav indtil i dag. Burton offentliggjorde ingen register over hans arbejde, men nogle 63 bind af hans noter og tegninger blev givet til Det British Museum ved hans død i 1862.

Karl Richard Lepsius fulgte begge eksempler, der havde registreret og stjålet mange skatte fra deres oprindelige hvilested. I 1844, førte Lepsius en preussisk – støttede ekspedition til Ægypten. Efter flere års udforskning, kortlægning og tegning af pyramider, grave og monumenter, bl.a. gravene i kongernes dal, vendte Lepsius og produceret tolv – binds værk Denkmaler aus Ägypten und Athiopien.

Til gengæld, røvede han også 15.000 stykker fra Ægypten, og på et tidspunkt, væltede han en dekoreret søjle i Seti I grav, for at fjerne en del af det, mens resten lå i vragdele på gulvet. Heldigvis, ville denne plyndring komme til en afslutning, i den anden halvdel af det 19. århundrede, da Auguste Mariette lagde grundsten for det første nationale ægyptiske museum og i en statslig Antik Service i 1863.

François Auguste Ferdinand Mariette, der var født i den 11. februar 1821, og døde i den. 19. januar 1881, var en fransk forsker, arkæolog og ægyptolog. Ham ankom Ægypten i 1850, da han blev sent af Louvre Museum, for at købe koptisk, etiopisk, og syriske manuskripter, så ville de tilføje dem til deres samling. I 1858 blev han udpeget som konservator af de ægyptiske monumenter.

Det var Auguste Mariette der opdagede Serapeum gravplads ved Memphis af de hellige Apis tyre, og den intakte nedgravning af Dronning Ah Hotep, mor til Ahmose I, grundlæggeren af Det Ny Rige. Men Mariette s største bidrag til ægyptologi var opførelsen af Antikkernes Service. Som generaldirektør, var han ansvarlig for tildeling af koncessioner til alle gravudgraver, overvågning af alle udgravninger, og politiarbejde for eksport af antikviteter.

Da den første Cache eller Det skjulte kammer af kongelige mumier blev fundet i 1881 ved Hatshepsuts dødetemplet (Deir El Bahri), fik den rolige dal verdens opmærksomhedog fokuseringigen, og de første afmange nyeudgravninger varbegyndti området igen.

Dengang var Victor Loret generaldirektøren for Antikviteternes Service, han kom til Luxor i 1898 og efter kun fem dage begyndte han at grave under klipperne af Qurn, eller “Horn” bjerg, hvor hans hold opdagede graven af Thutmosis III. Han tilføjede 16 grave til kortet over dalen. Han opdagede også den anden Cache eller Det skjulte kammer af kongelige mumier i graven af Amenhotep II KV 35 i Kongernes Dal i 1898.

Loret var ikke vellidt, og ved hans fratræden blev Gaston Maspero genindsat. I 1899 udnævnte Maspero Howard Carter til at være antikviteternes inspektør for Øvre Ægypten. Han havde haft ansvar for at bevare alle de steder i Øvre Ægypten og at yde koncessioner til andre for at udgrave. Det var Carter, der installerede den første elektriske belysning, gelændere, trapper og trinbrætter i de kongelige grave.

Finansieringen af disse forbedringer kræver nogle sponsorer, og en sådan var den amerikanske Theodore Davis. Under hans sponsorering, opdagede den unge mand flere nye grave og udforskede flere andre bl.a. den kongelige grav KV 42 af Thutmosis IV og en vidunderlig kongelig stridvogn, og graven KV 20 af Dronning Hatshepsut, som indeholder hendes sarkofag og hendes far Thutmosis I.

Omkring begyndelsen af det 20. århundrede, den amerikanske Theodore M. Davis havde udgravningen tilladelse i dalen, og hans hold fandt flere kongelige og ikke-kongelige grave bl.a. KV43, KV46 og KV57.

I 1903 blev James Quibell erstattet med Carter, der blev forfremmet som en Chef Inspektør i Sakkara, men Carter fratrådte seks uger senere og aldrig arbejdet for Antikviteternes Service igen. James Quibell var for efterhånden erstattet af Arthur Weigall.

I 1905 fandt Weigall brød igennem en grav indgang KV 46, som Quibell tidligere havde opdaget, Weigall havde fundet de fantastiske gravudstyr og mumier af Yuja, og hans kone Tuja, forældrene til dronning Tiye, hustru til Amenhotep III og mor til Amenhotep IV eller Akhenaton.

Tutankhamun

I 1907 fandt Davis og hans hold de mulige Amarna Periode Cache i KV55, der tilhører konge Akhenaten. Efter opdagelsen af KV 55, Indgang til Horemheb grav, kort efter opdagelsen i 1908, KV 58 (består af deponering fra graven af Ay i VD23) i 1909, og KV 54 i kongernes Dal, troede Davis og hans hold at det var alt, som var tilbage fra Tutankhamun grav, og de annoncerede, at dalen var helt udforsket og ingen yderligere grave fandtes.

Tutankhamuns Grav no. 62

Da Davis døde tidligt i 1915, erhvervede Lord Carnarvon koncession til at udgrave i dalen, og ansatte Carter for at udforske det. Efter en systematisk søgning, fandt de den egentlige grav af Tutankhamun (KV62), den sidste kongelige grav i november 1922.

Tutankhamon regerede i Ægypten fra 1333 til 1323 f.Kr.. Hans grav er den eneste, der ligger på gulvet i dalen og blev beskyttet af en bunke sten, var kastet ned fra Ramses VI grav. De vidunderlige skatte, der blev opgravet fra Tutankhamons grav i 1922, og udstilles i dag på Det Ægyptiske Museum i Kairo, er en levende øjenvidende over hvor rig graven og Ægypten var.

Forskellige ekspeditioner har fortsat med at udforske dalen, tilføjer i høj grad til viden på området. I 2001 Theben Mapping Project har designet nye skilte til gravene, oplysning og planer for de åbne grave som er lavet af Kent Weeks. I 2005 et nyt gravkammer (KV63) blev fundet, og i 2008 blev yderligere to grav indgange opdaget.

Kongerne dalBeliggenhed

De tidligste grave var placeret oppe i klipperne ved toppen, under storm-fodret vandfald (f.eks. KV 34 af Thutmosis III og KV43 af Thutmosis IV). Da disse placeringer snart blev brugt, kom derefter gravene ned til dalen, men gradvist flyttede man gravene igen tilbage op i skråninger, for dalbunden blev fyldt op med sand. Dette forklarer placeringen af gravene KwV62 og KV63 på gulvet i dalen.

Kongerne dal Gravplanlægning

Den sædvanlige grav plan bestod af en lang tilbøjelig klippe – hugget korridor, og nedadgående gennem en eller flere haller (muligvis spejling den nedadgående sti af solguden i underverdenen) hele vejen til gravkammeret.

I de tidligere grave gangene slå igennem 90 grader mindst én gang såsom grav KV43 af Thutmosis IV, og de tidligste haft kartouche – formet gravkamre og indgangen til disse grav var skjulte f.eks. grav KV43 af Thutmosis IV.

Efter Amarna Periode, blev planlægningen efterhånden ændret, med en mellemliggende ‘joggede akse’ f.eks. grav KV 57 af Horemheb, er typisk for denne type.

I slutningen af det 19. og 20. Dynasti blev planlægningen af gravene ændret til Lige Akse, f.eks. gravene KV 11 af Ramses III – og KV 6 af Ramses IX.

Da graven akser blev ændret, hældningen også blev mindsket, og næsten forsvandt i slutningen af det 20. dynasti. En anden funktion, der er fælles for de fleste grave er ‘Skakt”, der skulle standse oversvømmelser ind de nedre dele af gravene. Det synes også at disse skakter var gravet for at beskytte gravudstyre og forhindre gravrøvere eller slå dem ihjel.

Mindre gravene i Kongernes Dal

De fleste af de 65 nummererede grave i Kongernes Dalkan betragtes sommindregrave fordi de på nuværende tidspunkthar givetlidt information

De fleste afdisse graveer små,består ofte afetenkeltgravkammertilgås vedhjælp af en akseellerentrappemedenkorridoreller en rækkegange, der førertilkammeret, men nogle er større, flere kamregrave.

Disse mindre grave tjente forskellige formål: nogle var bestemt til at begrave mindre kongelige eller private gravudstyr og nogle indeholdt dyre mumier. Selv om nogle af disse grave har været åben siden oldtiden, blev de fleste opdaget i det 19. og 20. århundrede under højden af efterforskning i dalen.

 

Grav røvere

Næsten alle gravene var blevet plyndret. Adskillige papyrus er blevet fundet, der beskrev mange prøver af grav røvere.; disse dato hovedsagelig fra slutningen af det 20. dynasti. En af disse er Papyrus Mayer B, der beskrev røveriet af graven af Ramses VI og blev sandsynligvis skrevet i År 9 af regerings tid af Ramses IX:

´´Den fremmede Nesamun tog os op og viste os graven af Konge Ramses VI … Og jeg tilbragte fire dage med at bryde ind i det, vi er til stede alle fem. Vi åbnede graven og indtastet det. … Vi fandt en heksekedel af bronze, tre vaske skåle af bronze …´´

Kongerne dalen synes også at have lidt en officiel plyndring under den borgerkrig, som startede under regeringstid af Ramses XI. Gravene blev åbnet, alle de værdige genstande blev fjernet, og mumier samlet i to store Caches eller Skjulte steder.

En af dem blev fundet i graven af Amenhotep II, der indeholdte seksten mumier, og andre blev skjult i Amenhotep I grav. Et par år senere de fleste af dem blev flyttet til Deir El – Bahri cache, der indeholdte 40 kongelige mumier samt deres kister.

Kun de grave KV62 og KV46, selv om både KV62 og KV46 blev brudt in kort tid efter deres lukning.

Kongernes Dal I dag:

 De fleste af gravene i Kongerne dal er ikke åbne for offentligheden, der er kun18 af gravene kan besøges, og embedsmænd lejlighedsvis lukker dem, der er åbne for restaurering arbejde.

Antallet af besøgende på KV62 har ført til et ekstra gebyr for at besøge graven, og se mumien. Den Vestlige Dal i Kongerne dal på vestbredden har kun en åben grav, det af Ay der kræver en separat billet for at besøge graven.

 

Den Vestlige Dal er langt mindre besøgt, da der kun er én grav, der er åben for offentligheden. Fotografering er ikke længere tilladt i gravene heller ikke i selv dalen.

Gennemsnit turister der besøger dalen hver dag er på fire til fem tusind. På de dage, at de Krydstogter på Nilen ankommer, kan antallet stige til over ni tusinde.