Luxor Templet
Luxor Templet er et stort gammelt ægyptisk tempel, der ligger på den østlige bred af Nilen, i den sydlige Egypten. Luxor templet er verdens største udendørs museum i Luxor by, et af de smukkeste tempeler. Luxor templet er et mærke af den gamle egyptiske civilisation, et slående yndefuldt monument i hjertet af moderne Luxor. I dag er det kendt som Luxor, men i det gamle Ægypten kaldte man templet ipet resyt eller den Sydlige Helligdom; dens vigtigste funktion var under de årlige Opet-festivaler. På disse festivaler blev statuerne af Amon, Mut og Khonsu flyttet fra Karnak langs Sfinksens alleen, hvor de blev genforenet her under Nilens oversvømmelsen.
Luxor templet er et af de bedst bevarede af alle de gamle monumenter, der indeholder store mængder struktur, statuar og relieffer, der stadig er intakte indtil i dag, hvilket gør det til et af de mest imponerende steder at besøge i Luxor-området og hele Egypten.
Luxor Templet historie:
Luxor templetblev påbegyndt af dronning Hatshepsut (1479-1457 f.v.t.), da hun byggede et lille kapel, der blev dedikeret til Amon Re, Mut og Khonsu, men det var Amenhotep III, der byggede templet (1391-1353 f.v.t.), og blev færdiggjort af Tutankhamon (1333/4-1323 f.v.t.), Horemheb (1319-1292 f.v.t.), og endeligt afsluttet af Ramses II (1279-1213 f.v.t.).
Luxor Templet blev bygget med sandsten fra Gebel El Silsila område, der ligger syd for Luxor. Ligesom ved andre ægyptiske strukturer, brugte man er udbredt teknik, nemlig symbolik og illusion, hvilket betyder at hvert monument har en betydning og hver tegning eller relief symboliserer noget.
Selve Luxor templets design var et symbol på Urhøjen eller “stedet for den første gang”, dvs. skabelsens udgangspunkt, der kom op fra Urhavet, derfor ligner Luxor templet en pyramide, der lægger på jorden hvor basen er facaden og toppen er helligdommen.
Ifølge skabelseshistorien eller myten blev den ene gud Re eller Atum skabt ud fra sig selv på toppen af denne høj, og derfor fandt man altid gudens statuette i det allerhelligste.
Facaden eller indgangen består af to tårne, der var symbolet på bjergene på øst og vest bredden og gangen imellem var symbolet på Nilen, der deler Ægypten i to dele. Når man går ind i templet, kan man lægge mærke til, at taget går ned og gulvet går højre op.
Luxor Templet Konstruktion
Amenhotep III
Luxor Templet blev, ligesom de andre ægyptiske templer, bygget bagefra, da de gamle ægyptere begyndte med det alle helligste sted eller helligdommen først, hvor præsterne gemte gudens guld statuette. Den ældste del ligger altid bagerst og den mest moderne del ligger forrest. På bagsiden af templet er kapeller bygget af Amenhotep III fra det 18. dynasti og Alexander. Andre dele af templet blev bygget af Tutankhamun og Ramses II. I den romerske æra var templet og dets omgivelser en legionær fæstning og hjemstedet for den romerske regering i området. I den romerske periode blev et kapel inde i Luxor templet oprindeligt dedikeret til gudinden Mut omdannet til et Tetrarchy-kultkapel og senere til en kirke
Ramses II
Luxor Templet Pylonvæg, obelisker og statuer
Det var Ramses II der byggede den åbne gård, opførte pyloner, rejste to obelisker, konstruerede seks statuer og alle Sfinks figurerne samt Sfinks alléen, som forbandt Luxor Templet med Karnak Templet. Alle disse sfinkser skildrede ansigtet af Ramses II, men Nectanebo I tilranede sig dem. Lige ud for den store pylon væg, som er ca. 22 m høj og dekoreret med mange scener fra slaget ved Kadesh, står en obelisk, en stående statue samt to store siddende statuer, men der var oprindeligt to obelisker og fire stående statuer samt de to siddende. Pylonindgangen indikerer til den egyptiske hieroglyph, der betyder “horisont.” I hieroglyfen flankeres solcirklen af to stiliserede bjergformer. De fleste egyptiske templer havde en øst-vest akse, så solen symbolsk ville stige og sætte sig mellem disse pylon / 2 bjerge. Luxor Temple har dog sammen med Dendera en nord-syd akse. Hovedindgangen i dag er Pylon af Ramesses II (c.1279-1213 f.Kr.), der er flankeret af to siddende statuer af kongen (den ene er bag obelisken) og en stående statue (af en original fire).
D 2 kolossi siddende statuer af Ramses II, der flankerer indgangspylonet til Luxor Templet. Den østligste (afbilledet her) er 46 fod / 14 meter i højden. Ramesses II (c.1279-1213 f.Kr.) bærer den kongelige nemes hovedbeklædning toppet af dobbeltkronen i Øvre og Nedre Egypten. Uræsen (opdrættet kobrahoved nu mistet) overgår hans pande.
Foruden pylonvæggen til Luxor Templet ligger Åbengården af Ramesses II. Søjlen med lukkede papyrusknopsøjler, der oprindeligt foret retten på alle fire sider, afbrydes i dag i det nordøstlige hjørne af tilstedeværelsen af Abu el-Haggag moskeen. Stående statuer af Ramesses II udfylder de fleste mellemrum mellem søjlerne. Kronerne på flere af disse figurer sidder på jorden ved siden af dem, fordi de blev hugget separat og er faldet af.
La Concorde Obelisk / Paris Obelisk
De to obelisker samt de seks statuer er lavet af granit sten, som var udhugget i Aswan. Den tilbageblevne obelisk er 25 m høj, mens den anden i dag står på Place de la Concorde i Paris.
Obelisken blev sendt som en gave fra Ægyptens konge Muhammed Ali til Frankrig i 1829, men obelisken ankom først til Paris d. 21. december 1833, og først tre år senere, d. 25. oktober 1836 blev den rejst af kong Louis-Philippe af Frankrig.
Luxor Templet har, siden begyndelsen, altid været et helligt sted. Da Ægyptens hedenske periode var slut, blev det omdannet til en koptisk kirke og kloster, og senere blev, i det 13. årh., blev der bygget en moské.
Sufi Sheikh Yusuf Abu al Haggag Moskéen blev bygget på toppen af søjlerne i den åbne gård ca. 8 meter over jorden.
Før byggeriet af den åbne gård var den nordlige ende af søjlegangen den oprindelige indgang til templet. Den består af syv par søjler 16m høje og med kapitæler som lotus blomster. Den blev påbegyndt af Amenhotep III og afsluttet af Tutankhamon og støtter stadig sine enorme arkitravblokke. Arbejdet ved Luxor Templet stoppede under Akhenatons regeringstid, men bagefter afsluttede Tutankhamon de fleste af indervæggenes relieffer. De resterende relieffer og dekorationer blev udført af kong Ay, men kong Horemheb tilranede sig disse dekorationer.
Scenerne på den vestlige væg af hallen blev afsluttet af Seti I, og de betragtes som nogle af de bedste relieffer i hele Ægypten, da de skildrer mange episoder fra Opet Festen bl.a. Faraos parade, hans vogtere og stridvogn, præsterne, musikere, danserinder, slagteri, samt den hellige båd.
Søjlegangen fører ind i den Store Søjlehal, der består af 32 søjler og afsluttes med papyrus blomster. Det var her i hallen, at arbejdere i 1989 fandt et dybt hul, der indeholdt 24 figurer, som var begravet eller gemt nede under jorden. De står i dag på Luxor Museet.
Dette skjulte sted ligner det andet, som blev fundet i Karnak i 1903, og indeholdt statuer til guder, gudinder, dronninger, konger og konger som guder.
På bagsiden af hallen er fire små værelser og et forkammer, der fører til et fødselskapel, Alexander den Stores helligdom, samt templets oprindelige allerhelligste sted.
